Sådan gør du, når du skal ansøge om et kviklån
Er du også klar til at udleve dine drømme – uanset om det er en rejse rundt om jorden, en ny vaskemaskine eller en uforglemmelig fest? Så er kviklånet den mest oplagt mulighed, hvis du gerne vil låne hurtige penge nu og her.
Det er relativt simpelt at komme i gang. Du kan passende starte her på Prestamo.dk, hvor du får overblikket over de mange danske udbydere af kviklån. Start med at fastsætte, hvor mange penge du har brug for at låne, og hvor lang tid du skal bruge på at betale dem tilbage. Vær realistisk, og sæt dig ikke for hårdt i det. Det kan godt være, at din økonomi lige akkurat kan klare et afdrag på eksempelvis 3.000 om måneden, men skulle der opstå uforudsete udgifter en måned – fx en værkstedsregning – er du på spanden. Det kan derfor være en fordel at vælge et lån, hvor afdraget er lidt mindre, eller løbetiden lidt længere, selvom det måske er en smule dyrere. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis du misligholder din låneaftale. Måske kan du overveje, om du har brug for afdragsfrie måneder, hvor du ikke skal betale. Dette er små pusterum i løbet af låneperioden, hvor du kan trække vejret og undlade at betale, hvilket kan være en stor fordel, hvis du fx har et par fødselsdage i november, hvor du gerne vil give fødselaren en ordentlig gave.
Når du har styr på de mere grundlæggende vilkår, skal du naturligvis skele en smule til renten. Den skal som bekendt gerne være så lav som overhovedet muligt, men omvendt er det dumt at vælge et lån udelukkende ud fra renten. En meget lav rente kan være udtryk for, at andre dele af låneaftalen måske ikke er så attraktive – eksemplerne varierer fra en kort tilbagebetalingstid til store omkostninger ved mislighold. Sammenlign de forskellige udbyderes renter med hinanden, og vælg det firma, der tilbyder den bedste pakkeløsning for dig – på denne måde kommer du længst.
Inden du træffer dit endelige valg, er det en god idé at kigge på de forskellige långiveres anmeldelser på Trustpilot. De fleste låneselskaber i Danmark har tusindvis af glade kunder bag sig, der har beskrevet deres oplevelse på platformen Trustpilot, hvor man giver fra 1-5 stjerner, alt efter hvor tilfreds man er. På Prestamo har vi samlet de forskellige selskabers Trustscore, så du ikke selv behøves at slå hver eneste långiver op manuelt.
Nu skal du vælge. Med din grundige research i bagagen er du klar til at ansøge hos den udbyder, du har mest fidus til. Du trykker blot på knappen ”Ansøg om lån nu”, som fører dig til den pågældende långivers hjemmeside og ansøgningsside. Hvordan denne side ser ud, er forskelligt fra selskab til selskab, men langt de fleste hjemmesider er i dag ekstremt brugervenlige, så selv en almindelig dansker kan strikke en låneansøgning sammen. Du skal altså hverken være et IT-geni eller have en universitetsuddannelse, før du kan trykke ”Send ansøgning”.
Når du lander på ansøgningsskemaet, er det i de fleste tilfælde lige ud af landevejen. Du indtaster alle dine personlige informationer, herunder navn, adresse og alder. Det fungerer nærmest som at købe på en webshop – den eneste forskel er bare, at du ofte skal kunne dokumentere din indkomst, og så må du selvfølgelig ikke være registreret i RKI eller et andet debitorregister. Når du har udfyldt din ansøgning, er det bare om at sende den afsted mod långiver, som herefter foretager en kreditvurdering, der skal kortlægge dine muligheder for at låne penge. De fleste långivere bruger her computerprogrammer til at foretage denne vurdering, hvorfor du ofte kan forvente en meget kort svartid, der varierer fra et par minutter til en dags tid. Nogle gange kan der dog være forhold, som nødvendiggør en manuel behandling af din ansøgning, hvilket naturligvis tager en smule længere tid. Bliver din ansøgning om et kviklån afvist, er det bare ærgerligt. Det er 100 % långivers beslutning, om denne vil låne dig penge, så der er ikke nogen, du kan klage til. Mener du, at der måtte være sket en fejl, kan du naturligvis kontakte deres kundeservice eller sende en ny ansøgning.
Bliver din ansøgning derimod accepteret, har du to muligheder. En accept af din ansøgning er ikke bindende for dig, hvilket betyder, at du ikke har pligt til at indgå låneaftalen. Du kan således altid springe fra, hvis omstændighederne dikterer det. Det er en stor fordel for dig som låntager, da du med andre typer lån er bundet af aftalens indhold. Dette er dog ikke tilfældet, hvis du vælger et kviklån. Den anden mulighed er lidt af en selvfølge – her underskriver du låneaftalen og får pengene på din konto inden for meget kort tid. Ofte sætter du din signatur på låneaftalen med dit NEM-ID, hvilket er både let og sikkert.
Når du har bekræftet aftalen, går lånet igennem, og du kan nu bruge pengene, som du vil. Du råder frit over dit lån, og der er således ingen, der stiller spørgsmålstegn til dine økonomiske dispositioner. Du kan således bruge tusind kroner på tøj eller byture, uden at din bankrådgiver ringer til dig for at høre, hvad du har gang i. Kviklånet sikrer dig penge til dine drømme – store som små.
Er du stadig i tvivl, kan du altid besøge vores blog- og nyhedsside. Her har vi forklaret centrale begreber og diverse ansøgningsprocesser, der forklarer, hvordan det hele hænger sammen. Vi holder dig i hånden hele vejen gennem dit lån, så du ikke træder forkert og kommer på afveje.