Låneguiden – Find de anbefalede lån

1. ÅOP

ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP er i Danmark et lovkrav der gør, at alle firmaer der låner penge ud, skal vise hvor stor en procentdel det kommer til at koste kunden ekstra om året. Dette gør, at firmaet der låner, har svært ved at skrive noget med småt, da alle ting skal indgå i ÅOP. Det kan være alt fra gebyr for oprettelse til depot gebyr til renter, altså alle de små og store ting banken kræver når du har optaget lånet.
Det er som regel en smerte i røven at regne alle de små gebyr og renters renter sammen. Derfor er ÅOP en nem måde, at slippe for alle kvalerne på.
Måden ÅOP bliver beregnet på, er ved at kigge på hvor meget du skal betale banken, ud over dit lån, i forhold til hvor mange penge du har lånt.
ÅOP er altså din guide, når du skal finde det billigste lån og giver et fantastisk overblik.

Undersøg altid på ÅOP!
ÅOP har også gjort markedet lang mere skarpt og konkurrence orienteret, da alle kortene ligger på bordet, og det gælder om at hive så mange kunder i land som muligt. Måden man finder det billigste lån på, er ikke ved at lede længe før du finder ÅOP beregnere og steder, hvor de giver dig sammenligninger af procenter.
Husk nu at kigge bredt, og søg det billigste kviklån. Og husk nu at de er lovpligtig at opgive ÅOP, så spørg til det vil det ikke fremgår tydeligt.
Selvom du har været kunde i din lokale sparekasse i de sidste 30 år, og kommer til deres generalforsamlinger, og køber en masse kunde obligationer, skal du stadig kigge på ÅOP, når du tager et lån! For hvorfor ikke slippe for skulle betale ekstra penge, når det er så nemt. Find det laveste ÅOP og søg lånet.

2. Ydelse

Ydelsen er det beløb du betaler hver måned, hvis dit lån altså skal betales månedligt. Du har måske hørt om begrebet; afdrag. Det er det beløb du kan trækker fra din rest gæld hver gang du afbetaler på lånet, minus renter. Det vil sige at hvis du har et afdrag på 200kr bliver beløbet du skylder banken altså 200kr mindre. Dette var afdraget, med hertil kommer der selvfølgelig også renter. Når du lægger renten til afdraget, får vi det beløb man kalder ydelsen. Ydelsen er altså det beløb du kan forvente, at få trukket på din kontoen, hver måned. Mange mennesker sidder alt for lang tid i små dyre lån. Deres afdrag kan være lige så høj som deres rente, og deres ydelse er dermed det dobbelte af hvad afdraget er.
Når du optager lånet vil du måske sidde og snakke med din bankrådgiver, og i kommer til at kigge på din månedlige indkomst. Derudfra bestemmer I din månedlige ydelse.
din månedlige indkomst skal stemme overens med alle dine månedlige ydelser.
Og du skal sørge for ikke at komme til sidde for stramt, da det vigtig at føle at du ikke er økonomisk låst fast.
Et godt tip, hvis du sidder et en hul af lån, kig ikke på hvilken ydelse der er på lånet, men kig på hvor stor ydelsen er i forhold til afdraget. Hvis ydelsen på lånet er meget højere end afdraget, skal dette lån have en høj prioritet, og du skal sørge for at få afbetalt dette lån først.
Du skal også kigge på andre ting end bare ydelsen, da det kun er det faste beløb du skal betale hver måned. Tit når du tager et lån, vil banken også have penge for håndtering og andre latterlige ting. Du kan dog altid kigge på ÅOP, som er de årlige omkostning du har ved lånet i procent. Det vil sige at banken har gjort dig en tjeneste, og de giver dig en procentsats, som du kan forvente at betale oveni når du tager lånet.

Du kan læse mere omkring låneydelse og visuelt se hvordan du kan afdrage lån via ydelse på laaneberegneren.dk

3. Variabel rente

Hvis du en dag beslutter dig for at du skal have et nyt hus, eller et nyt jetfly, skal du måske bruge penge som du ikke har. Det vil altså sige, at du skal i banken og snakke med din rådgiver, for du skal have taget et lån. Når du låner penge af banken, er der mange ting du skal have taget stilling til.
En af de ting du skal have taget stilling til, kan være hvilken slags rente du vil have. Der er typisk to forskellige slags renter du kan vælge mellem i et lån. Når du køber større ting, som du skal afdrage på i mange år, som for eksempel et hus, kan det være rart at vide præcist hvor stor en ydelse du skal af med hver måned. Hvis du gerne vil være sikker på hvor du har din penge fremover, og du vil vide præcist hvor meget du kommer til at betale i løbet af den til du afbetaler på lånet, skal du vælge den faste rente, og ikke den variable. Den variable rente kan også have nogle rimelig gode fordele, så man skal tænke sig om. Hvis du er lidt af en spekulant og det ikke er så vigtig for dig at vide præcist hvor meget du kommer af med, kan du vælge det variable lån. Med det variable lån kan afdraget ikke svinge, men til gengæld kan renten svinge lige så tosset som den vil. Dette gør altså, at du aldrig rigtig ved hvor meget du skal af med i månedlig ydelse, da renten måske er falder eller stiger.
Typisk vil den faste rente koste lidt mere fra start, men til gengæld er der ingen risiko.
De seneste år, især efter Finans krisen, har folk med gamle fastforrentede quicklån grimmet sig. Den faste rente var nemlig faldet til en rekord lavt procent. Når folk købte deres nye huse kunne de nemlig tegne den rekord lave rente. De lå kun med en fast rente på 1%.

4. RKI(Ribers)

Du er er måske stødt på RKI engang, hvor du ville optage et lån eller tegne en forsikring på din kat. RKI er nemlig registeret for dårlige betalere. Det er et register som mange danske firmaer bruger og kan ændre i. Hvis du som bank skal finde ud af om du vil give 350.000 kroner til en tilfældige kunde, som du ikke ved noget om, kan de slå navnet på kunden op i RKI. Hvis han i forvejen står på RKI vil banken garanteret ikke indgå en aftale med kunden. RKI er en liste med over 700.000 personer på. Der tilsyneladende er dårlige tilbagebetaler. Hvis du vil tegne en forsikring, kan det også være dyrere hvis du er på listen, og du bliver som regel set på som en dårlig kunde. Mange venstre orienterede ser dårlig på listen, og mener det giver ulemper for alle de økonomisk svage i samfundet. Og på en måde kan man også sige er det er en ond cirkel, der bestemt ikke gør dit liv nemmere. I mange tilfælde vil en person med en historie som dårlig betaler, have lang dyrere forsikringer. Men hvorfor bliver din forsikring på din bil lige pludselig dyrere, når du er dårlig betaler? Forsikrings selskaberne mener, at folk på RKI generelt smadre deres biler, mere end folk der er gode til at betale deres rente? Ja, det mener de faktisk.
Firmaet du prøver et forsikre din bil hos, mener at folk registret i RKI udgør en større risiko og de lægger derfor omkring 50% ekstra omkostninger til din forsikring.
Hvis du ikke vil ende i denne situation, skal du sørge for at betale alt hvad du skylder, og hold dig på god fod men alle de firmaer dine penge er bundet hos. For som sagt, hvis du først er i registeret kan det være næsten umuligt, at bliver fjernet fra det igen.

5. Rest gæld

Restgæld er hvor meget der er tilbage af dit lån efter en termin. Rest gælden tæller dermed ikke rente med, men kun hvor meget du ville skulle betale kontant, hvis du ville have din gæld indfriet.Rest gælden kan regnes ud ved at tage beløbet du afdrager pr. termin, og gange det med antal terminer dit lån har eksisteret, og trækker tallet fra din hovedstol. Hovedstolen er lånet størrelse dagen du tog det.Du vil, hvis du har styr på dine lån, altid vide din restgæld, hvis du har en fast rente, og dermed har fået dit lån kortlagt meget præcist. Hvis du derimod har en variabel rente, kan du ikke altid være sikker på, hvor meget du har tilbage i rest.Restgæld betyder ikke særlig meget, hvis du bare har taget et lån til et hus eller et eller andet fis, men der er tit tale om restgæld, når man handler med brugte biler. Man skal nemlig passe på, at man ikke køber en bil, hvor sælgeren ikke har betalt sit lån, og der dermed stadig er restgæld i bilen. Du kan nemlig ende med, at sidde med stor økonomisk øretæver. Man skal især passe på nye brugte biler, der sikkert ikke er blevet betalt af endnu. Selv om der på slutsedlen du underskriver når du afslutter dit køb fremgår, at bilen er fri for gæld, kan du stadig blive snydt, og det er derfor vigtig, at du tjekker bilen for eventuel restgæld.I nogle tilfælde kunne der også være tale om banken har taget pant i bilen, og du dermed faktisk ikke engang ejer den bil du lige har betalt for. Hold øje med nummerpladen, og tjek ”Den Digitale Bil bog”.

6. Nominelrente

Nominelrente er et begreb, der på det seneste ikke er blevet brugt særlig flittigt, fordi det tit bliver forvekslet med Nominel Årlig rente. Det er lidt det samme som den årlige effektive rente, der i bund og grund også er det samme, som den årlige kreditorrente. Det er den reelle rente, du betaler til banken. Det vil altså sige, hvis du har et lån på 10%, og ikke betaler præcist 10%, er der tale om en forskel på den lovede rente og den nominelle rente. Grunden til at du ikke betaler det banken har lovet dig, er at du også betaler ”renters renter”.
Tænk, hvis du kun skulle betale dine renter hvert år. Så ville den lovede rente stemme overens med den reelle rente. Hvis du har lånt 100.000 kroner og har et afdrag på 300 kroner om måneden skal du skal betale rente hver måned, og kommer du til at have en rente der falder stødt. Dermed får du en meget høj gennemsnitligt rente. Hvis du kun betaler rente én gang om året, kan nå at afbetale en masse penge i løbet af året, før du skal betale renten.
Når du tager et lån, er det slet ikke nødvendigt at tale om den nominelle rente. Til gengæld er det vigtig at kigge på en langt vigtigere tal, nemlig ÅOP.
Når du kigger på lån og sammenligner dem, er det vigtigste hvor meget der forventes at du skal betale oveni det beløb du lånte. Dette beløb bliver påvirket af en masse ting, og ÅOP er et tal der i procent fortæller dig hvad omkostningerne bliver. Hvis du er i tvivl om hvilket af to præsenterede lån der ville give din den mest fordelagtige rente skal du bare kigge på ÅOP. Det er lovpligtig at oplyse om ÅOP når man udbyder lån.
Samlet set er nominelrente ikke noget du skal bekymre dig om som forbruger. Du skal bare forhøre dig om den langt vigtigere faktor, ÅOP.

7. Morarente

Morarente er en procentsats, der betales oveni, hvis en skyldner ikke formår at betale sin rente inden tidsfristen udløber. Det vil sige, at hvis man ikke for betalt sin rente inden din tidsfrist, kan man forvente at betale 8,2% oveni. Når man flere gange ikke formår at betale, kan det hurtigt løbe op, og du kan glæde dig til et godt selskab med diverse inkassofirmaer. Inkassofirmaer er firmaer, der bliver betalt af for eksempel banker og kreditorer. Folk med inkassoen på nakken, ender tit på RKI, Registeret for dårlige betalere. Det er svært et tage lån, hvis man forvejen er på listen og der er mange virksomheder, der helt ikke vil stole på dig som kunde. Man kan altså se på morarenten, som en form for bøde, når man ikke får tilbagebetalt det man skylder. Jeg tror vi allesammen går med en tanke om morarenten, når vi skal betale månedlige ydelser til ens bank. Der er ikke noget værre end, at sidde med en rente på 10%, og du lige pludselig skal betale 8,2 procent oveni. Grunden til at procenten næsten altid ligger på det samme, er at det er lovpligtig ikke at kræve mere af forbrugeren.
Hvis du sidder i en stram situation, og du har nogle lån du ikke for betalt til tiden, kan det være rart at få talt med en rådgiver fra banken, og få lagt en plan. Det kan specielt være dårlig med morarenten, hvis dit lån bliver betalt i månedlige satser, for det det vil sige, at du skal betale de ekstra 8,2% hver måned, hvis du ikke har flere penge.
Banker der har problemer med en kunde, som ikke betaler sin rente og afdrag, plejer at miste troen i kunden. Hvis du sidder i sådan en situation, skal du sørge for at snakke med din rådgiver, det kan måske bringe dig og banken på god fod igen.

8. Kreditorrente

Kreditorrente er et begreb for den rente du kan forvente at få tilbage som kreditor. Banken er kreditorer, når de låner penge ud til folket, men du er også kreditorer, når du låner penge til banken. Du tænker sikkert ikke over, at det er den præcist samme proces der sker, når du sætter penge ind i banken, som når låner penge i banken. Men det er det faktisk.
Bankens primære funktion er at låne penge ud, imens du låner penge af forbrugeren. Måden de tjener penge på, er selvfølgelig at opkræve rente fra furbrugeren. Hvis banken ikke opkrævede denne ville de ikke have nogen profit. Grunden til at de kræver en høj rente, når du låner penge af dem, er at de løber en risiko, når de giver penge ud. Når du sætter penge ind på din konto, løber du ikke en særlig høj risiko, da du altid kan trække din penge ud og du dermed har en ekstrem fleksibilitet. Banken har ikke fornøjelsen af denne fleksibilitet, da de ikke med kort varsel kan kræve deres penge tilbage.
Kreditorrente regnes for, at give et meget præcist billede af hvor stor ens rentesats der bliver efter et år. Det vil altså sige at der er blevet regnet med, hvor tit du betaler dine afdrag. Om det er månedligt, pr. kvartal eller om du kun betaler én gang om året. Der er stor forskel på disse tre betalingsmåder. Hvis du sætter penge i banken, kan du ikke regne med at de udskiver rente til din hver måned, da det ville være en stor ulempe for banken. Grunden til dette er, at de så skal betale renters rente. Det vil sige, at de betaler dig et højere procentsats end du ville have fået, hvis de kun udskrev rente hvert år. Hvis du har sat 100.000kr ind på en konto, og de giver dig 2,4% i rente om året, vil du i teorien få 2.400 kroner i rente. Men hvis de i stedet udskrev rente hver måned, ville du få 200 kroner den første måned og derefter ville du få 0,2 procent af 100.200 kroner, dermed får du renter af dine renter.

9. Kreditomkostninger

Kreditomkostninger er et begreb, der bliver brugt hver gang du foretager et lån. Det ligger meget tæt op ad begrebet ÅOP, altså Årlige Omkostninger i Procent. I stedet for at være skrevet i procent er kreditomkostninger skrevet i kroner og øre. Dette giver dig dermed et ret præcist billede af, hvor meget du kommer til at betale oveni det beløb du lånte.
Dette tal kan dog svinge ret meget, alt efter hvilket type lån du tager. Hvis dit lån er med en fast rente og du overholder dine tidsfrister, kan dine kreditomkostninger være et meget stabilt tal, der er til at regne med. Derimod hvis du har valgt et lån med en variabel rente, kan du se frem til et svingede beløb. Kreditomkostninger er altså kort sagt det beløb, der skal betales til kreditoren ud over dine afdrag. Dette dækker altså dine renter, håndterings omkostninger, oprettelsesgebyr og alt det ekstra banken vil have for, at du får lov til at optage lånet. Hvis du ikke får betalt dine ting til tiden, skal du betale Morarente. Morarente er en rentesats på 8,2 procent du skal betale oveni din rente, og det forhøjer selvfølgelig dine kreditomkostninger.
Når du sammenligner lån, er det dog ikke særlig smart at sammenligne kreditomkostninger, da ÅOP er langt nemmere og alle kreditorer skal oplyse dig om ÅOP. Der er altså ingen grund til at låne penge fra kreditorer, der kræver en høj ÅOP. Selv hvis der er tale om din lokale bank du har være tro i 20 år. Hvis du har brug for penge, skal du altid sørge for at finde det billigste lån, som passer til dig. Der er rigtig mange forskellige lån på markedet, og du skal ikke være bange for at spørge din bank om hvilke lån der er en mulighed for dig. I sidste ende bliver alle glade, når du har et godt lån og banken kan regne med forbrugerne.

10. Lånets løbetid

Løbetid lyder som noget hårdt finesseagtigt pjat. Sådan noget skal vi heldigvis ikke beskæftige os med, når vi taler om lån. Løbetid er et noget du aftaler med din rådgiver, når du tager et lån. Løbetid er et helt basalt begreb inden for lån, da det er den tid der går, får dit lån er blevet afbetalt. Når du tager større lån, kan det være en hård beslutning, da løbetiden bestemmer, hvor hårdt du økonomisk bliver spændt op de næste mange år. Hvis du kan holde løbetiden relativ kort, bliver dine totale omkostninger sat ned, da du jo ikke skal betale ligeså meget i rente, i lige så lang tid. Til gengæld kommer du til at betale mere i afdrag i lånets løbetid, og du ender måske med en presset økonomi. Der er mange der kommer til at tage en meget optimistisk løbetid, og kan derfor senere komme i problemer. Disse problemer kan skyldes alle mulige ting. Du kan miste en sammenlever, du kan miste dit job, du kan få pludselige faste udgifter af den ene eller anden grund. Når dette sker fortryder du pludselig dine ellers så optimistiske lån, hvor du sidder med et alt for stor månedlig ydelse.
Heldigvis er der også en vej ud, hvis du pludseligt sidder i et alt for optimistisk boliglån, og er blevet fyret. Snak med din rådgiver, om at få ordnet det man kalder et afdragsfrit lån. Et afdragsfrit lån er en slags pause i dit lån, hvor du kun betaler renter i en periode. Dette kan give dig et pusterum, hvor du har tid til at afbetale andre dyrere lån, eller måske en anden udgift, der ikke kan vente.
Et sådant pusterum giver dig selvfølgelig også en meget længere løbetid, da det sådan set bare er en timeout i dit ellers langvarige lån. Du betaler selvfølgelig for hele gildet, og banken gnidder sig i hænderne, for det er til deres fordel du betaler ekstra renter.
Hvis du sidder i en stram situation, er det altid en god idé at får talt med din bank.

11. Fast rente

Når du går i banken for at tage et lån, skal dig og din bankrådgiver bliver enige om en masse ting. Eksempelvis hvilken type rente, der skal tages i brug. Det er to valgmuligheder; fast rente og variabel rente. Navnene siger lidt sig selv, men det kan tit være svært at vælge hvilken type man vil have. Der er nemlig forskellige fordele og ulemper ved de to typer.
En fast rente er det sikre valg, når man tager et lån. Det giver et præcist billede af hvordan dit lån vil forløbe, og du er sikker på hvor mange penge du kommer af med i sidste ende.
Det vil altså sige, at du er sikker på hvor meget rente du skal betale om året, og den kan ikke ændre sig.
Ved denne løsning går du glip af eventuelle rente fald, men du er på den anden side også sikker på at renten lige pludselig stiger.
På det sidste har denne faste rente været ekstremt lav, og der er mange der har slået til. Det vil altså sige, at du kan tage et stort lån med en ekstremt lav rente, og dernæst investerer pengene et andet sted. Hvis du investere pengene fornuftigt, vil de stige med en hvis mængde, og dermed har du tjent pengene ind igen. For ja, den faste rente har været på omkring 1% for nyligt.
Modparten, variabel rente har og nogle fordele og ulemper. Det er derfor et mere usikkert valg, og man skal have lidt mere is i maven, når man vælger denne løsning. Du gambler på denne måde mere med dit lån, og det kan give store bagslag, hvis renten pludselig stiger. Procentsatsen på denne slags lån er tit billigere på kort sigt, da renten oftest er lavere til at starte med end den faste rente.

12. Effektiv rente

Den effektive rente og den rente du får præsenteret, når du optager lånet er tit forskellige.
Dette skyldes at du måske betaler rente hver måned eller hver halve år, og der dermed forekommer det man kalder rentens rente. Det vil altså sige, at hvis du har et lån med en årlig rente på 8%, og du skal betale 4% hver halve år, vil banken tjene flere penge på dig.
Effektiv rente går også under navnet Debitorrente.
Heldigvis er der ting du kan gør for at undgå at betale for meget i rente. Der er nemlig en lovgivning at kreditorer skal følge, hvis de vil forblive kreditorer. Dette er nemlig loven om ÅOP.
ÅOP er de årlige omkostninger i procent i forbindelse med lån. Det er en sikkerhed du har som forbruger der vil optage et lån, der fortæller, at alle banker og kreditorer skal oplyse hvor stor ÅOP der er på lånet. På den måde har den udregnet den effektive rente, og du kan dermed ikke blive snydt for din penge. ÅOP har desuden også regnet med alle de ekstra udgifter i forbindelse med håndtering af dit lån.
Hvis du skal optage et lån, kan det være en rigtig god idé at kigge på ÅOP inden du tager lånet, for at sikre dig, at der ikke er billigere alternativer på markedet.
En anden mulig situation du kunne være i, når du har med effektiv rente at gøre, kunne være at du lige havde sat hele din opsparing ind på din låste konto. Når det er dig der låner banken penge, skal du være forberedt på, at de prøver at give dig rente meget sjældent. I og med at banken udbetaler renten mindre ofte, medfører at du ikke får gavn af den månedlige rentesats, men derimod kun den halvårlige, eksempelvis.
Det kan være svært at forhandle med din bank, og du kan komme til at lyde desperat, når du vil have rente noget oftere. Sørg for at du presser din bank og præsenterer dem for bedre muligheder i andre banker, der virker mere attraktive i din situation.

13. Debitorrente

Debitorrente, også kendt som effektiv rente, er den reelle rente du betaler eller får, når du tager et lån eller har pengene stående i banken. Debitorrente er altså hvor mange penge du i virkeligheden betaler i rente. Du gik måske lige og troede at du betalte 5% i rente om året, for det var jo aftalen. Men disse 5% bliver hurtig større, når du betaler en månedlig rente på 0,41%. I de 5 procenter årligt, er der nemlig ikke regnet med renters rente. Det kan derfor være til storfordel at betale en årlig rent i stedet. Renters renter kan nemlig være et stor minus på bank kontoen, hvis du har lånt 4 millioner til din nye lejlighed i centrum af København, der for øvrig har er lækker udsigt over vandet.
Derimod hvis du har sat hele din opsparing på en låst konto i banken, er det lige omvendt. Så gælder det nemlig om at få renter så ofte som muligt. Det siger sig selv.
Banker prøver altid at får det meste ud af deres kunder og vælger selvfølgelig altid løsningen der giver flest penge til dem selv.
Derfor er det smart at kigge på ÅOP, Årlig Omkostninger i Procent. Det er et lovkrav, at alle firmaer der udlåner penge skal opgive hvor meget de selv tager oveni lånet. Der er dermed blevet regnet med debitorrenten.
Husk altid at kigge dit lån igennem en ekstra gang, og find altid ud af om der billigere løsninger på markedet. Alle de avancerede begreber der kræver længere udregninger og forklaringer, kan du springe over ved at kigge på vores gode, forbruger venlige, ven. ÅOP!

14. Afdragsfrihed

Betydningen af afdragsfrihed ligger lidt i ordet, det er et lån hvor man aftaler med for eksempel dit realkreditinstitut, at du får en hvis tidsfrist hvor du ikke skal betale afdrag, med kun renter og gebyr. I Danmark har der været en stigende tendens, hvor folk er gået helt amok med deres afdragsfri lån. Bare de sidste 3 år er antallet af afdragsfri lån steget med over 20%. Afdragsfri lån udgør i dag 55% af alle realkredit i forhold til for 10 år siden hvor afdragsfri lån udgjorde 0%. Afdragsfri lån er tit lån i enten hus eller båd. Der er mange dansker der finder det attraktivt fordi de enten ikke har penge lige nu, eller synes pengene skal bruges et andet sted. Mange økonomer rynker på panden og mener et det er en negativ tendens, da folk udskyder alle deres sorger og heller vil forbruge.
Et afdragsfrit lån er dog ikke bare en dans på roser, for gennemsnitligt koster det 40.000 kroner ekstra at få 10 år uden afdrag hos dit realkreditinstitut, da der jo bliver langt 10 års ekstra rente til.

Hvorfor vælge et afdragsfrit lån?

Der kan som sagt være flere grunde til at vælge et afdragsfrit lån. En af de helt store fordele ved et afdragsfrit lån kunne være, hvis du i forvejen sad i nogle lån med en højere rente end du giver hos realkreditinstituttet. Afdragsfrihed giver dig et pusterum hvor du kan få afbetalt de langt dyrere Banklån. Det er svært at finde et lån med en lavere rente end hos dit realkreditinstitut, og derfor kan det tit findes attraktivt af tage nogle år med afdragsfrihed.
Pas dog på! For når man tager et afdragsfri går man fremtid i møde med bind for øjnene. Renten kan stige og falde og du skal sidde i dette lån i rigtig lang tid, derfor er der en hvis usikkerhed, som danskerne åbenbart ikke har set i øjnene. Hvis du er usikker på om renten vil stige eller falde, som de fleste nok ikke har nogen som helst idé om, kan det være en god idé at tage den sikre vej. Fast forrentede lån.

15. Afdrag af lån

Når man tager et mobillån indgår man tit en aftale, hvor man aftaler med firmaet eller den bank man har taget lånet i, hvor meget rente der bliver på lånet og hvor stort et månedligt afdrag du skal betale. Dit månedlige afdrag er altså hvor mange penge der forventes du skal levere tilbage af det lånte beløb hver måned. Når man optager et lån kigger banken tit på din månedlige indkomst, og derefter finder et rimeligt beløb du kan sætte af hver måned. Et eksempel på afdrag af lån kunne være når du køber en mobiltelefon hvor du betaler 1kr dagen du får telefonen, men til gengæld skal betale 200kr om måneden de næste to år. Afdraget er dog kun hvor mange penge du trækker fra hovedstolen. Denne forretning tjener telefonselskabet gode penge på da man ofte betaler en rente på omkring 20%. Folk der tager disse lån står tit i en situation hvor de ikke har nogle penge, men har brug for telefonen med det samme.

Stort eller lille månedligt afdrag?

Når du skal vælge hvor stort et afdrag du vil betale skal du kigge på din månedlige indkomst. Hvis din indkomst er svag skal du passe på med at hænge dig for hårdt i dit afdrag, det kan tit give bagslag og vil i længen ikke være gavnligt. Til gængæld hvis du har en stabil indkomst gælder det bare om at komme af med lånet så hurtig så muligt, så slipper du for alle de pokkers renter.
Når man låner penge til større ting end en mobiltelefon har man tit mindre afdrag om måneden og en meget lavere rente. For eksempel når du låner penge til dit hus eller din båd ved banken og realkreditinstitutterne godt at du ikke kan slippe af med lånet i løbet af et par år, og derfor laver man en meget mere langsigtet aftale. Det vil sige at dit afdrag ofte er langt lavere, og du er ikke så hårdt spændt op.

Afdrag i dit hus:
At betale sit hus af er noget mange danskere kender til og der har i det seneste været mange medier der har talt om den ekstremt lave rente. Når man betaler afdrag i sit hus lån ser man det tit som en god investering. At låne til et hus er på en måde bare en opsparing hvor man hver måned betaler sit afdrag og dermed ”ejer” lidt mere af huset. Det vil sige at hvis du efter 5 år, hvor du har betalt et månedligt afdrag på 2.000 kroner, sælger huset til den samme værdi som da du købte, ville du side med ekstra 120.000 kroner i bukselommen.

Tak fordi læste vores låne guide – er du interesseret i at låne penge nu, så kan det gøres via. dette link.